I Danmarks næststørste by findes der mange dejlige bydele, der hver især kan danne ramme for netop din butik. Vi kan både nævne det romantiske og historiske latinerkvarter med de hyggelige brosten og mange specialforretninger og spisesteder. Vi kan nævne Viby J, hvor vækstpotentialet er stort, og hvor huslejen ofte er lidt lavere end i Aarhus centrum. Vi kan også nævne Frederiksbjerg, hvor du kan blive nabo til Ingerslev Boulevards hyggelige marked med bl.a. årstidens friske grøntsager.
Men inden du når til, hvor dine erhvervslokaler i Aarhus skal ligge, er der nogle gode råd, vi gerne vil give dig med på vejen først. Så læs med i denne artikel, hvor vi vil gøre dig en smule klogere på, hvad du bør tilføje til din tjekliste.
Hvad har du brug for?
Det kan lyde ret elementært, men mange nystartede butiksejere ender med hurtigt at flytte videre fra deres første lokaler, fordi faciliteterne ganske enkelt ikke lever op til de behov, der er. Er der fx brug for et stort lagerrum til opbevaring af varer, eller er selve butiksrummet stort nok til at have alle varer til udstilling? Skal der være et køkken, så du og dine medarbejdere kan tilberede frokost, eller er det nok med et mindre spiserum eller eventuelt et tekøkken?
Skal der være plads til at kunne komme til din butik med bil, eller kommer dit primære kundesegment til at være mennesker, der kan komme frem til fods?
Der er mange spørgsmål, der kan være relevante at stille dig selv, men ved at have en form for retningslinje ift. krav og behov kan du hakke af, når du får fremvist et butikslokale i Aarhus og dermed komme nærmere, hvad det er, du søger – og lige så vigtigt: Hvad du ikke søger!
Huslejen skal kunne svare sig
Der findes rigtig mange lækre butikslokaler til leje i Aarhus, og du kan hurtigt blive forblændet af en smuk glasfacade eller flotte lakerede gulve i den mest centrale del af byen, men når du skal finde dine erhvervslokaler, er det vigtigt at holde dig for øje, at huslejen er en fast månedlig udgift, som du ikke kommer uden om. Du bør derfor gøre dig selv den tjeneste at lægge et budget på forhånd, så du ikke kommer til at betale flere tusinde kroner mere om måneden, end hvad du rent faktisk er i stand til at betale.
Vores råd er derfor, at du sætter dig selv og din butik en øvre grænse for, hvad du kan holde til at lægge i månedlig husleje, og går forretningen godt, kan du altid både opgradere den geografiske placering og antallet af kvadratmeter på et senere tidspunkt.